Drengen i Taigaen

Denne usædvanlig smukke fotoreportage er en enestående mulighed for at få indblik i taigafolkets kultur og levevis. En dansk fotograf har besøgt dette primitive nomadefolk, der bor i urtzer - en slags telte - i det nordlige Mongoliet. Bogen skildrer gennem tekst og fotos folkets isolation og totale afhængighed af naturen. Den er opbygget som en jeg-fortælling. Gennem drengen Harhru fortæller fotograf/tekstforf. om folkets hverdag ledsaget af mange meget stemningsfulde fotografier. Naturbilleder. Situationer. Portrætter. Ansigter, der rummer en fantastisk dybde og ro. Mennesker der lever i respektfuldt samspil med naturen. Taigafolket har gennem generationer udelukkende levet af deres forholdsvis få rener, men bestanden er dalende, hvilket kan få katastrofal betydning for deres eksistens. Et lille forord i bogen redegør for den problematik. Børnene fylder meget i bogen - de er fremtidens håb. Til emnearbejde på mellemtrinet om fremmedartede kulturer og deres livsvilkår. Også god til oplæsning og samtale for og med yngre elever.

Læs hele vurderingen

Det er fotografierne i denne billedbog for de 4-8 årige (og såmænd også alle andre), der gør den til en helt speciel oplevelse. Forfatteren Blid Alsbirk er først og fremmest fotograf, og i smukke, smukke billeder fortæller han om et lille isoleret folk fra det nordlige Mongoliet. Et folk, der lever helt på naturens præmisser med deres renflok ke i et barskt klima med lange, kolde vintre og korte, varme somre. 20 gange om året rykker de teltpælene på deres urtzer op og flytter videre afhængig af årstiden og behov for nye græsarealer. Men renflokkene, som de på alle måder er afhængige af, bliver mindre og mindre, først og fremmest pga. indavl, og Taigafolkets fremtid som et uafhængigt folk er meget usikker. I bogen følger vi drengen Harhru og hans familie, får et indblik i deres daglige liv med slagtning af rener og de tilbagevendende flytninger, men også når den tid kommer, udsigt til en skolegang langt fra familierne. Det er et barskt og fattigt liv, Alsbirks viser os, men også et stærkt naturfolk med en utrolig skønhed, både i sig selv og omkring sig. Ingen tvivl om, at de trods fattigdom lever et rigere liv nu end det, der venter, som fattige under såkaldt civiliserede forhold.

Læs hele vurderingen