3. del i serie henvendt til piger fra 10, som stod på den paranormale bølge med Twilight-serien og gerne vil forsætte lidt blødt. Forsiden er smuk, poetisk og klart tiltrækkende.
Riley Bloom er 12 år og omkom med sin familie ved en trafikulykke, der skånede storesøsteren Ever, som vi fulgte i De udødelige. Riley "lever" nu med sin familie og hund i efterlivet, hvor hendes opgave er at være sjælefanger. Men Riley er også en typisk præpubertetspige, som meget går op i at blive større, noget man i efterlivet kun kan opnå ved at flytte sig til et højere trin, og det kræver en stor indsats fra ens egen side. I dette bind vil Riley meget gerne i kontakt med søsteren Ever for at få et godt råd, noget der kun kan ske ved at hoppe ind i hendes drømme. Det arbejder hun på sammen med en drømmeinstruktør, men hun benytter også den forbudte teknik "drømmevævning", som er lige ved at skabe store problemer for hende. Bogen er en lidt pudsig blanding af typisk pubertetspigeliv med svingninger, jalousi og selvoptagethed, savnet af den levende verden og det drømmeagtige og stillestående liv i tilstanden "Her og nu". Riley fortæller i jeg-form, og bogen er lettere at læse og forstå end andre i genren, men der sker måske heller ikke helt så meget på handlingsplanet som inde i Riley selv.
Bogen er i den blødere ende af skalaen, som også Jakob Weinreichs Den sorte blomst.
Jeg savner lidt den dirrende undertone fra De udødelige, men yngre fans af genren vil tage den til sig.