Den tidligere misbruger, Per, drømmer om et liv "på fuld tid" sammen med sin 8-årige datter, Ilse, og hendes mor Christina der også er tidligere misbruger). Filmen er oplagt for pædagogik- og psykologistuderende.
Per har sin datter, Ilse, boende hver anden weekend. Ilses mor, Christina, er flyttet til København fra Mors, og da hun og Per begynder at ses igen, får Pers drømme om familieliv ny næring. Han får støtte fra "gruppen far" og en familievejleder. Alle i gruppen har problemer i forhold til deres børn, og alle er vokset op i misbrugsfamilier. Ilse kender ikke Christina, men tager pænt imod hende i starten. Senere bliver hun agressiv både i skolen og overfor Christina,der kæmper for at holde sig clean, og derfor har svært ved at takle situationen. Per bliver ramt af en blodprop, og Christina kaster håndklædet i ringen og vender tilbage til Mors. Filmen slutter med, at Per vender hjem fra hospitalet og giver Ilse en bog med forklaringen på, hvorfor hun ikke har boet sammen med sine forældre. Det meste af filmen er Pers egne film, optaget med et kamera, som han fik til at dokumentere deres liv i "gruppen far".
Med sit portræt af udsatte og deres liv er det oplagt at sammenligne filmen med Min barndom i helvede, 2012 og Blodets bånd, 2013.
En barsk men også rørende film om livet som udsat og (tidligere) misbruger. Om at have nogle drømme om livet. Og om at livet ikke altid bliver, som man håber på.