Hvis du altid har troet, at tivoli er en sjov park, hvor man griner og hygger sig, så tro om igen. Når du har læst Lineas historie om sin tur i tivoli, så ser du anderledes på det. For 9-11-årige.
"Drømmenes tivoli" er 9. bog i serien "Gys i pyjamas" om en flok børn, der mødes til pyjamasparty hos forfatteren - den forældreløse, mystiske, 12-årige Annie Graves. Linea har været med til mange pyjamasparties hos Annie Graves, men hun har aldrig sagt noget før denne aften. Linea fortæller om det mystiske tivoli hjemme hos bedstemor og om turen i pariser-hjulet med søster Emma. Det var her Emma forsvandt, selv om hun alligevel ikke forsvandt helt.
En rigtig god bog, hvor fortælle-formen er særlig spændende i forhold til en traditionel gyserhistorie. Bogen er illustreret med sort/hvide stregtegninger, der er med til at understrege bogens mystiske og uhyggelige stemning.
Lignende bøger er: Det slutter ved midnatPigen i spejlet og Pigen i spejletLignende bøger er: Det slutter ved midnat og .