Bøger / skønlitteratur

Drømmespil


Beskrivelse


Tegneserie. Den yppige blondine Coraline, som leder efter sin søster, ansættes som guvernante for en meget speciel ung mand. Inden hun kan blive genforenet med søsteren, må Coraline finde frem til hemmeligheden bag den unge mands erotiske drømmespil.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. feb. 2013

af

af

Steffen Kronborg

d. 18. feb. 2013

Drømmespil henvender sig til unge og voksne, især af hankøn.

Den amerikanske superheltetegner Terry Dodson er ikke mindst kendt for sine skildringer af yppigt svulmende superheltinder, som vi herhjemme har stiftet bekendtskab med i albummet Spider-Man, Black Cat - når mennesket er ondt!, 2006. Med Drømmespil har Dodson for første gang prøvet kræfter med den europæiske tegneserie - men de barmfagre heltinder har han (heldigvis) taget med fra USA. Intrigen i albummet drejer sig om jagten på en forsvundet søster, mens det tematiske omdrejningspunkt er den unge hovedperson Vernères tilrettelæggelse af en række scenarier, som skal hjælpe ham med at fortrænge tabet af hans døde forældre. Vernère selv indtager faderens position, mens den frodige guvernante Coraline i rollen som moderen anbringes i forskellige erotisk ladede situationer med kulisser hentet fra populærlitteraturens verden. Dodsons dvælende skildringer af Coralines ynder står centralt i albummet; men de flotte, jugend stil-inspirerede tegninger af bygninger og maskiner vidner om en kunstner, som behersker mere end den kvindelige anatomi.

Drømmespil er grundlæggende en erotisk fantasi; men den elegante billedside er udsprunget af et højt kunstnerisk ambitionsniveau på linje med niveauet i fx Gibrats tegneserier.

Mødet med den europæiske tegneserie har tydeligvis bekommet Terry Dodson godt. I Drømmespil har manuskriptforfatteren Filippini ladet fantasien få frit spil, og det er kommet både Dodson og læserne til gode.


Strip!

Nr. 62 (2013)

af

af

Lasse Holm

Nr. 62 (2013)



Informationer og udgaver