Landet Det glade Gond trues med ødelæggelse af nabolandets onde dronning Urda, som forlanger Gonds kongesøn Gungadin udleveret inden næste nymåne, da han har forvoldt dronningemoderens død.Urda er i besiddelse af vingeøgler, som kan sprede dødbringende gift overalt. Seeren Deiras fortæller Gungadin og hans ven Jorg, der er en ætling af landets berømte dragedræber Yorgas, hvordan deskal finde den dybe stjernebrønd ved søen Mumm. Her kan giften tilintetgøres. Det bliver en udmarvende, men heldig færd for de to drenge, der hjælpes af dværge med trolddomskraft og af oprørere iUrdas eget rige. Den evigtaktuelle kamp mellem godt og ondt spilles fint igennem. Træk fra angelsaksiske sagn og tanker om en nutidig atomkrigshærget jord skimtes i fremstillingen. Det er en stortanlagt fortælling, rig på trolddom, forunderlige væsener og skæbnebestemte begivenheder. Historiens eneste svaghed ligger i en vis forndsigelighed i handlingen og en fortællestil, som undertidenkan virke lidt tør. Godelæsere fra ca. 12 år vil finde gode krummer i den velskrevne bog. Bogen kan læses selvstændigt. Farveomslaget er flot, dramatisk og indbydende.