Bøger / skønlitteratur / roman

Du bor i dit navn (Samlet udgave)


Beskrivelse


Delvist selvbiografisk roman om sømanden Peter Eje's barndom og ungdom på Vesterbro i 1930'erne og 1940'erne sammen med kammeraterne Amy og Kristian og deres senere liv frem til midten af 1960'erne.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. feb. 2014

af

af

Grethe Lorentzen

d. 27. feb. 2014

Poetisk kollektivroman om opvækst på det gamle Vesterbro og udlængsel. Læsere, der er vokset op i 30'erne og 40'erne vil genkende stemningen, men romanen er for alle, der holder af en indtagende historie og tidsportræt med følsomme personportrætter.

Jørgen Riel (f. 1931) er nok bedst kendt for sine humoristiske skrøner om udstationerede fangstfolk i Nordøstgrønland. Men et af hovedværkerne er denne delvist selvbiografiske poetiske trilogi om Vesterbrodrengen Peter Eje, hans familie og de andre beboere på det gamle Vesterbro fra den tid hvor man kendte hinanden, gaden var befolket af mangfoldige eksistenser, fædre forsvandt og piger kom galt af sted. Peter har udlængsel, og går i sin forsvundne fars fodspor som sømand på Østen. Senere genser han Amy, med hvem han har et barn, og vennen Kristian. Riel er en vaskeægte storyteller, der i sin evne til at opsluge læseren i sit univers kan sammenlignes med en Karen Blixen.

Samlet udgave af Du bor i dit navn, 1976, Floder i havet, 1977, og Strejfer mine drømme, 1978. Riels En antikvarboghandlers erindringer skildrer ligeledes det gamle Vesterbro i samme periode, men med kras humor.

Riel tegner i denne trilogi et indtagende og poetisk billede af den verden han kendte som en Vesterbro-dreng og hans udlængsel mod fjerne himmelstrøg, og for de læsere som måske kun kender Riel som den humoristiske skrøne-skriver venter her en indlevende opvæksthistorie og tidsbillede, med følsomme portrætter af drenge og mødre.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Lone Thaarup

d. 18. dec. 2018

Bogen her er en samlet udgave af trilogien fra 1976-78 med titlerne: Du bor i dit navn - Floder i havet og Strejfer mine drømme. Drengen Peter vokser op på Vesterbro, i en opgang som bebos aforiginale og farverige personer og med megen hjælpsomhed og solidaritet. Peter er meget alene med sin mor, Ane, da hans far, Jørgen sejler på det fjerne Østen. Jævnaldrende med Peter er dervennerne Kristian og Amy, og de 3 bliver gennem hele deres tilværelse bundet til hinanden, i venskaber der efterhånden udvikler sig til kærlighed. Peter følger i slægtens maritime spor, og opleversom sin far at leve splittet mellem kærligheden til kone og børn hjemme og til en indfødt kvinde. JR skriver intenst og med helt sin egen tone og gennemspiller temaer omkring bundethed, splittelseog kærlighed. I 1. del er det især Anes synsvinkel vi ser begivenhederne igennem, hvorimod Amy står centralt i bogens 2 sidste dele. Hun er selvstændig og stærk, vælger selv at lade Peter stå fritog tager konsekvensen afsit eget forhold til Kristian. Omkring hovedpersonerne er der et rigtigt rielsk galleri af søulke og eventyrere, med hjertet på rette sted og saltvand i årerne. Bogenfremtræder stadig som en vedkommende, varm og fin skildring af en drengs udvikling og af de personer og miljøer, som omgiver ham.


Politiken

d. 4. maj 1997

af

af

Bent Mohn

d. 4. maj 1997


Information

d. 28. apr. 1993

af

af

Ejgil Søholm

d. 28. apr. 1993


Kristeligt dagblad

d. 5. maj 1993

af

af

grym.

d. 5. maj 1993


Litteraturmagasinet Standart

Årg. 7, nr. 3 (1993)

af

af

Henrik Kidmose Christensen

Årg. 7, nr. 3 (1993)