Bøger / faglitteratur

Du kan glæde dig : små tings forunderlige evne til at fremkalde stor glæde


Beskrivelse


Den amerikanske designer Ingrid Fetell Lee har undersøgt, hvordan de dagligdags rum og objekter, vi interagerer med hver dag, kan have en stærk og overraskende virkning på vores humør.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. jan. 2020

af

af

Kirstine Louise Grøngaard

d. 3. jan. 2020

Ingrid Fetell Lee har undersøgt, hvordan de dagligdags rum og objekter, vi interagerer med hver dag, kan have en stærk og overraskende virkning på vores humør. For folk som ønsker at optimere deres hverdag og på sigt deres liv.

"Glæden er ikke svær at finde. Faktisk er den overalt". På baggrund af denne åbenbaring identificerer den amerikanske designer og forfatter i alt ti typer glædes-æstetikker, som viser en tydelig forbindelse mellem følelsen af glæde og konkrete kvaliteter i vores omgivelser. Hun kom nemlig frem til at æstetik, som er de egenskaber der definerer hvordan en genstand ser ud og opfattes, er det som fremkalder en følelse af glæde. De 10 glædes-æstetikker er: energi, overflod, frihed, harmoni, leg, overraskelse, vægtløshed, magi, fest og fornyelse. I bogen møder vi berømte kunstnere, designere, arkitekter, gartnere osv. samt helt almindelige mennesker, som alle deler ud af deres idéer til at finde og skabe glæde i hver eneste afkrog af verden. Bogen er illustreret med stregtegninger, og den indeholder skemaer, som man selv kan udfylde for at komme nærmere ind på hvilke ændringer, der kan hjælpe én.

Bogen passer ind i trenden, hvor du skal rydde ud og op og finde glæde i de ting, du omgiver dig med. Bogen kan læses som inspiration til, hvad man selv kan gøre af justeringer for at få mere glæde i sit liv.

Find glædenHverdagsglæde og Hverdagsglæde handler også om at finde glæde i hverdagenFind glæden og handler også om at finde glæde i hverdagen.