"Pligten Kalder har lige præcis nok gode melodier mellem de hyggelige musik-floskler, og sproget vipper fint på sine hængsler. Mellem sømandsmetaforik og postkort fra storbyens triste skæbner ryger vemoden som cigaretrøg fra typiske linjer som »når fugten går i sjælen/og smilet står på tværs« eller »den glød jeg har, den sidder på min smøg«. Bare titlen på sangen ' Tre ældre kvinder på en tom bøssebar i november' kan få endnu en fortælling til at springe op fra optiganorglet. Den kan så klemme sig ind mellem den sørgelige vise om kvinden, der »står og rister/de sørgelige rester/åbner endnu et par flasker/til sine tavse gæster«, og så den om os alle sammen, når vi stikker hovedet ned i selvbedragets strudsebusk: »Jeg snyder i kabale/og smider sidste kort/mens fuglene på taget en for en/flyver langt, langt bort«. Pligten Kalder har sin egen nussede, hyggelige og lige pludselig dramatiske poesi".