Du skulle ville elske at

Alle med interesse for nicherne i ny dansk poesi bør have mulighed for at stifte bekendtskab med Kenneth Jensens version af én af lyrikkens uopslidelige genrer: kærlighedsdigtet.

Umiddelbart er der langt fra de genkendelige og lettere barokke hverdagssituationer i Kenneth Jensens forrige udgivelse Y, 2012, til disse sprogligt og betydningsmæssigt mere fortættede centrallyriske digte. Som titlen også antyder er der tale om kærlighedsdigte, der skiftevis med humor, patos og ironi kredser omkring forholdet mellem et jeg og et du. Ikke så meget den opfyldte kærlighed som de rablende fantasier og drømmeagtige billeder det fremkalder hos det mandlige jeg: "jeg er landet et andet/ sted af vin og drømmedig/ skubber til alt hvad jeg kan/ munden snakker med/ skeer i tre-fire hænder/ jeg genkender frimærket/ dyr som en lettelse".

Underfundigheden, den underspillede humor og det surrealistiske billedsprog deler Kenneth Jensen med lyrikere som fx F.P. Jac og Viggo Madsen.

Den lille samling af kærlighedsdigte er båret af sproglig energi og en underfundig legende humor og ironi, men i forhold til de mange forskellige stemmer og udsigelsesniveauer i Y er disse nye digte mere enstrengede og indimellem udebliver eller kulminerer effekten af det sproglige festfyrværkeri lidt for hurtigt.

Læs hele vurderingen