Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Dværgen og Lille Reje


Beskrivelse


Max er elleve år og meget lille af sin alder. Ensom er han også, og pigerne lægger ikke mærke til ham. Men så sætter han en annonce i avisen og får svar ...

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. sep. 1998

af

af

Vibeke Munch Kofoed

d. 2. sep. 1998

Ny letlæsningsserie henvendt til begyndere, der er klar til større udfordringer og en "rigtig" bog. Udstyret er flot og indbydende med stift omslag, lækkert papir og fine farveill. Den lille bog signalerer kvalitet med en fyldig og enkel tekst sat op i et indbydende og overskueligt layout med hyppige, farverige ill. der i høj grad bidrager til at levendegøre personer og stemninger. Tegnestilen er naivistisk med dækkende, stærke farver. Teksten er skrevet i en direkte, letløbende stil med et enkelt og alligevel ganske varieret sprog. Længere, sammensatte ord er delt første gang de optræder i teksten. Selve historien er på én gang skøn, poetisk og alvorlig. Max er elleve og ligner en normal dreng, bortset fra at han er lille som en dværg. Han er ensom, men har heldigvis en god portion fantasi og gå-på-mod. For at finde en ven indrykker han en kontaktannonce, og så begynder der at ske ting og sager. Han møder Lille Reje, der linedanser i et cirkus og lige passer til Max, både i størrelse og i sind. En fin og livsbekræftende lille historie, hvis personer og optimistiske handling nok skal indfange gode læsere fra ca. 8 år, samt svagere læsere op til ca. 11 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 2. sep. 1998

af

af

Lis Mikkelsen (skole)

d. 2. sep. 1998

Halvmåneserien er lidt sværere læsning for begyndere. Der er indtil nu udkommet 8 bind i serien. Denne bogs ydre er vældig indbydende med tykt, glittet papir og læsevenlig sats. Sammensatte ord har bindestreg første gang, de dukker op i teksten. Tegningerne af Frédéric Rébéna er klare og flotte og understøtter den poetiske historie om drengen Max, der lider af dværgvækst og derfor bliver drillet af kammeraterne. Pigerne driller ikke. De overser ham bare, og det er slemt for en dreng på 11½ år. Max sætter en personlig annonce i avisen og får svar fra en gammel dame på over 100 år og fra en sød pige på 10. Det lykkelige bekendtskab med pigen giver selvtillid nok til, at Max siger fra over for de ubehagelige, vækstfremmende hormonindsprøjtninger, hans bekymrede forældre sørger for, han får. Elever i 3. kl. vil nyde den sympatiske udviklingshistorie. Den kan give anledning til snak om mange forskellige problemer. Børn på Max's alder vil nok ikke vælge bogen, hvis billeder signalerer mindre børn. Når vi på min skole indkøber letlæsningsbøger, inddeler vi efter lixtal. Det savnes i denne bog.


Folkeskolen

Årg. 115, nr. 42 (1998)

af

af

Birgit Christensen

Årg. 115, nr. 42 (1998)