Bøger / faglitteratur til børn

Dyrene i skoven


Beskrivelse


Billedbog. Om dyrenes liv året rundt i skoven. Med mange dyr, sjove historier og finurlige fakta.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. mar. 2016

af

af

Maria Sjøblom

d. 3. mar. 2016

Humoristisk billedbog om dyrenes liv året rundt i skoven. For videbegærlige børn mellem 4 og 6 år og deres voksne.

I de svenske skove bor der mange forskellige dyr. Om foråret skal der bygges reder og fødes unger. En kærlighedshistorie fortælles som tegneserie mens små faktabokse indeholder mere information om de enkelte dyr. Om sommeren skal alle dyrene sørge for at spise sig tykke inden vinteren, mens de små kryb vrimler omkring. Myrene har et helt samfund i deres tuer og der er dyr, som kun er vågne om natten. Om efteråret er der nogle af dyrene, der rejser sydpå, mens andre gør sig klar til at gå i hi for vinteren.

Nyt bind i den svenske forfatters serie "Dyrene i skoven" med endnu flere dyr, sjove historier og finurlige fakta. De lidt naive illustrationer er både humoristiske og detaljerede. Der er informative tekster på alle siderne og indsat ekstra bokse om danske forhold, der hvor dyrelivet adskiller sig fra det svenske. Skøn bog med masser af viden serveret på en sjov og hyggelig måde.

Der findes masser af bøger om skoven. Denne er ikke helt så pjanket som Naturpatruljens Martin på sporet og får serveret en masse viden sammen med de sjove indslag.



Informationer og udgaver