Bøger / faglitteratur til børn

Dyrenes familieliv


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. okt. 1999

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 27. okt. 1999

En ny bog af det unikke makkerpar. Tidligere Zoodirektør Bent Jørgensen fortæller om dyreunger og deres mødre og Birde Poulsen tegner igen de dejligste dyretegninger. Jeg er sikker på at der er mange der vil komme med udtryk, som nååh og neeej, når de ser de søde og dejlige illustrationer af de beskrevne dyreunger. De er slet ikke til at stå for, og det er nok lige meget om man er barn eller voksen. Bogen fortsætter i de tidligere bøgers fodspor (potespor), og fortæller denne gang om dyreverdenens mange forskellige familiemønstre. Fx om chimpansen, elefanten, pandaen, kænguruen, søhesten o.m.a. Hvert dyr beskrives på ca. to opslag og alle steder drages der sammenligninger med andre dyr. Ved alle dyr er der fremhævet en faktaboks, som fortæller de vigtigste fakta om det pågældende dyr. Til oplæsning for nysgerrige børn fra 5 år og selvlæsning fra 10-11 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 27. okt. 1999

af

af

Steen Agger (skole)

d. 27. okt. 1999

Forhenværende zoo-direktør Bent Jørgensen og tegneren Birde Poulsen har tidlige arbejdet sammen om Dyrenes kæmper (1997), Mærkelige dyr (1998) og Dyrenes jægere (1998). Her gælder det dyrenes familieliv. Der fortælles om bl.a. chimpansen, elefanten, kæmpepandaen, søelefanten, kænguruen og andre pungdyr samt forskellige fugle, fisk, insekter og en padde – i alt 34 arter. I vanlig veloplagt stil beretter forfatteren om dyrenes udseende og levevis med særlig vægt på ungerne og deres opvækst. Bogen er forsynet med indholdsfortegnelse, faktabokse og stikordsregister. Birde Poulsens charmerende, akvarellignende farvetegninger indgår sammen med teksten i et smukt layout. Bogen henvender sig til dyreglade børn. Den kan læses fra 3. eller 4. klassetrin.