Tyngdepunktet i bogens, såvidt anm. kan se, ikke tidligere publicerede essays, udgøres af et afsnit »Om lyrik«, hvor forf. med ex. fra bl. a. Wergeland, Welhaven, Heiberg, Fröding og Keats funderer over begreber som naivitet ctr. reflektion og begrænsning ctr. frihed i formen etc. Baudelaire får her vægtige kommentarer med på vejen, mens Bønnelycke og Whitman nedvurderes på det kraftigste, og Johs. V. Jensens lyrik reduceres til gedigent håndværk med et skær af kunstig naivitet og en tone af ægte hjemvé efter det svundne. - Blandt bogens øvrige essays er der særlig grund til at hefte sig ved afsnittet »Om at dø« og det selvbiografiske »Stadier«, der giver et meget personligt og skarpt portræt af P.L.s far, teaterkritikeren og dramatikeren Sven Lange. Titelstykket er en besk påvisning af menneskets slægtskab med dyrene, skrevet ud fra opfattelsen af zoologisk have som »et uhyre karneval, der nårsomhelst (kan) end med almindelig demaskering«. - Konger, trafik, jagt,nationalfølelse, Holberg og Samuel Butler er emnet for andre af bogens essays, hvis sproglige form og tankeklarhed er fuldt på højde med den, man har lært at kende og påskønne fra P.L.s tidligere essaysamlinger, hvis extal bør være bestemmende for denne samling.
