Bøger / faglitteratur

E-branding : om anvendelse af webmediet til intern og ekstern kommunikation


Beskrivelse


En helhedsorienteret tilgang til branding og webkommunikation der understøtter, at branding har udviklet sig fra et afgrænset marketingsredskab til en ledelsesdisciplin, der inddrager hele virksomheden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. feb. 2004

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 6. feb. 2004

Bogen er baseret på en kandidatafhandling fra IT Universitetet i København udarbejdet af Morten Bach Jensen, der er ingeniør, cand.it. og underviser. Afhandlingen er redigeret af Louise Harder Fischer, som er cand.merc.dat. og inspektør på Københavns Erhvervsakademi. Begrebet branding har de sidste 10 år udviklet sig fra alene at være et marketingsredskab til også at være et strategisk ledelsesværktøj. Branding handler nu om, hvordan man markedsfører såvel sine produkter som virksomheden bag. En markedsføring, der tager udgangspunkt i de værdier og holdninger, virksomheden drives efter. I bogen kombineres branding med webmedieret kommunikation. Forfatteren mener, virksomhederne i langt højere grad bør udnytte webpotentialet. Bogen dykker ned i ovennævnte temaer og leverer en praksisorienteret metode til branding, som inkluderer webmediet og redegør for webbrandings udbredelse i Danmark med fokus på B&O og Grundfos. Bogen henvender sig til virksomheder og til uddannelser, der arbejder med kommunikation, branding og webmedier. En gedigen, velstruktureret bog og foreløbig eneste danske tilgang til branding og webkommunikation.