Bøger / faglitteratur / rejsebeskrivelser

Ecuador : rejsedagbog


Beskrivelse


Rejsedagbog, der beskriver den belgisk-franske lyriker og maler Henri Michauxs (1899-1984) rejse til Ecuador i 1926 og årene frem. Forfatterens bevidsthedsstrøm (eller hallucinationer) blandes med nøgterne beskrivelser og digte.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. feb. 2020

af

af

Christine Christensen

d. 28. feb. 2020

Rejsedagbog, der beskriver den belgisk-franske lyriker og maler Henri Michauxs rejse til Ecuador i 1926 og årene frem. For læsere af eksperimenterende, poetisk litteratur og rejseskildringer.

Ved udgangen af 1926 begiver digteren Henri Michaux sig ud på en rejse til Ecuador. En rejse, der begynder med en langsom og triviel sørejse, men siden folder sig ud til en omfattende undersøgelse af det ukendte land. Undervejs nedfælder Michaux en lang række beskrivelser og observationer af alt fra rejsen gennem landet, naturen, dyrelivet og mødet med lokalbefolkningen. De nøgterne beskrivelser blandes med betragtninger, filosoferen, fantasier og poesi: "Smuk hvid hest (men det hvide i dens øje er lyserødt). Kæmpe hest med et eksalteret hoved. Hvor meget større må din mave ikke være end min, der bliver stadig svagere.".

En meget anderledes rejseskildring uden illustrationer, hvor forfatterens bevidsthedsstrøm (eller ligefrem hallucinationer) blandes med nøgterne beskrivelser og digte. Nogle passager er lettilgængelige andre er anderledes komplicerede. Det er en tekst for øvede læsere, der vil sætte pris på forfatterens tankespring, eksperimenterende stil og poetiske sprog.

En moderne fortolkning af rejsens forandrende kraft er Den bevægende årsagDon "Che" Guevaras verden. Don "Che" Guevaras verden beskriver også en rejse til LatinamerikaEn moderne fortolkning af rejsens forandrende kraft er Den bevægende årsag. beskriver også en rejse til Latinamerika.