Bøger / faglitteratur til børn

Edderkopper


Beskrivelse


Edderkopper fra hele verden. Om hvad en edderkop er, silke og spind, mad og spisevaner, forsvar, livscyklus. Mange farvefotos.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. sep. 1999

af

af

Lars Larsen

d. 20. sep. 1999

Flot og farvestrålende bog om edderkopper. I en kort tekst og med et væld af farvefotos beskrives edderkoppernes levevis og adfærd. Bogen er inddelt i 29 kapitler, som er grupperet tematisk: De første 6 kapitler giver en generel introduktion til edderkoppernes anatomi og sanseapparat. Herefter er der 5 om silke og spindelvæv og 4 kapitler om mad og spisevaner. Der er 3 kapitler om edderkoppernes forsvarsmetoder og 5 om formering, æg, unger, vækst og udvikling. Til sidst er der 5 kapitler om forskellige edderkoppearter, klassificering i familier og edderkoppernes slægtninge blandt bænkebidere, skorpioner og tusindben, og endelig noget om, hvorfor så mange mennesker er bange for edderkopper. Bogen afsluttes med en grundig ordliste og et stikordsregister. Hvert kapitel består af en indledende tekst sat i en stor, klar typografi. Herudover er der fyldige billedtekster i en mindre sats. Den informationsrige tekst suppleres og uddybes af imponerende flotte farvefotos og instruktive tegninger. Der er faktabokse og spiralformede faktaoplysninger snor sig adskillige steder. Der er ikke mange danske edderkopper, men oversættelsen er i nogen grad tilpasset danske forhold. En flot og indbydende bog, der kan læses fra 13 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 20. sep. 1999

af

af

Lars Damm Jensen (skole)

d. 20. sep. 1999

Denne flotte bog i stort format om edderkopper udsendes i serien Alverdens dyreliv, der bl.a. omfatter titler om hvaler og slanger. Den er inddelt i 6 hovedafsnit, der udover edderkoppers fysiologi omhandler spind, føde, forsvar mod fjender, livscyklus samt et faktaafsnit med ordliste og register. Hvert hovedafsnit består af en række tosiders opslag, der behandler et delemne samt et fokusopslag, der i de forskellige hovedafsnit ser nærmere på edderkoppearter som fugleedderkop, springedderkop, krappeedderkop samt vandedderkop. De enkelte opslag er leksivisuelt opbygget med en overordnet grundtekst i større typer samt en række illustrationer i varierende størrelse med tilhørende tekst, der nærmere illustrerer delemnet. Endvidere enkelte inserater med specialoplysninger. Illustrationsmaterialet er tegninger og fotos, herunder en del fritlagte fotos. Bogen behandler emnet generelt og viser en række edderkoppearter fra hele verden, men definerer også fællestræk i bygning og levevis, der kan overføres til danske arter. Emnet er spændende og tiltrækker læsere i skolebiblioteket med vidt forskellig indgangsvinkel, fra indskolingens gysende billedlæsende elever til overbygningens mere fagligt interesserede, og denne bog kan anvendes af alle og supplerer de op mod 10 år gamle titler af lignende opbygning, som skolebiblioteket råder over.



Informationer og udgaver