Afgudernes ragnarok eller Hvordan man filosoferer med hammeren
Friedrich Nietzsche
Hvorfor er vi så enestående? : om reformationen og individet
Christian Hjortkjær (f. 1980-11-11)
Klassisk kritisk teori : Adorno, Habermas, Horkheimer, Marcuse og Fromm
Ecce Homo : hvordan man bliver, hvad man er
Friedrich Nietzsche
Eurotaoisme : kritik af den politiske kinetik
Peter Sloterdijk
Tankens åbenhed : om centrale temaer i Martin Heideggers sene værk
Kim Gørtz
Kristus som antihelt
Jakob Brønnum
Overvågning og straf : fængslets fødsel
Michel Foucault
Minima moralia : reflektioner fra det beskadigede liv
Theodor W. Adorno
Den unge Heidegger
d. 28. apr. 2008
af
af
Erik Nicolaisen Høy
d. 28. apr. 2008
Bogen henvender sig til filosofisk og sociologisk interesserede akademikere med kendskab til og interesse for efterkrigstidens tyske debat.
Den tyske filosof og sociolog Adorno (1903-69) tilhørte den såkaldte "Frankfurterskole". I modsætning til Heidegger emigrerede han under nazismen, men vendte tilbage efter krigen. Hovedmålet med bogen er en sprogkritik og afsløring af sprogbrugen og den teoretiske side af en jargon, den gængse tone inden for statsmagten, småborgerskabet og forvaltningen. Specielt med udgangspunkt i begrebet "egentlig". Ideologisk set er det baseret på begreber som Heidegger udviklede inden for tysk ideologi, filosofi, sociologi og æstetik og som blev videreført af hans tyske disciple. Der er afstikkere til fænomenologien med Husserl og Jaspers. Bogen udkom oprindeligt i 1964. Den afspejler det kommende antiautoritære studenteroprør. Henning Goldbæk har skrevet en kort introduktion. Bogen er lang med lange afsnit, fagsprog og indforståede henvisninger til filosofiske og sociologiske emner. Så et kendskab til den tyske kulturdebat og filosofi er nødvendig.
Heidegger er beskrevet af både loyale og kritikere. Værket er et af Adornos mindre Tidligere er oversat en håndfuld, mest om musik, senest Minima moralia, 2003.
Værket af en af Frankfurterskolens førende filosoffer og sociologer er for specielt interesserede i efterkrigstidens tyske debat om Heidegger og interessant, fordi det foregriber studenteroprøret.
d. 7. juni 2008
af
af
Rune Lykkeberg
d. 7. juni 2008
