Ej blåt til lyst : fortællinger fra og omkring Blågården 1660-1833

Lokalhistoriske fortællinger som forfatteren, kulturgeograf og kulturvejleder på Assistens Kirkegård, har samlet over en årrække som historiefortæller. Omdrejningspunktet for fortællingerne er "Blågården", der som bogen beretter oprindelig var et område udlagt til såkaldt "ladegård" for daværende Frederik d. 3, senere givet som gave til kongens kassemester, Christoffer Gabel som bogen betegner som en datidens spindoktor for kongen. Navnet Blågården kom efter Gabels overtagelse i 1661, da han bygger lysthus med flere pavilloner, hvor en har et blåt tegltag i hollandsk stil. Bogen fortæller om Blågårdens skiftende ejere, og om gårdens forskellige anvendelse fra 1660 til 1883. Som centrum for løsslupne fester i Gabels tid, over Gyldenløves ejerskab, Prins Carls køb i 1706, hvor der blev holdt hof på Blågården. Senere ligeledes rum for Chr. 7's udskejelser, hvor forfatteren om festerne skriver, at det desværre kun historisk er antydet, hvad der skete på Blågården dengang "men antydningerne lader formode, at orgierne har mindet om en mellemting mellem det muntre køkken og et østeuropæisk tekno-rave-party for sadomasochistiske lædernonner!". Blågårdens historie følges helt frem til en teaterbrand 1833, hvor forfatteren så skriver "Blågården var ikke mere". Levende skrevet farverigt stykke lokalhistorie med bred appel til de historisk interesserede.

Læs hele vurderingen