Tag med Rane Willerslev på eventyr til fjerne egne af kloden, og hør om dramatiske øjeblikke med vilde dyr og sult, samt refleksioner over de oprindelige folkeslags myter og ritualer. For læsere interesserede i spændende fortællinger fra den virkelige verden.
Rane Willerslev er professor i social antropologi og nuværende direktør for Nationalmuseet. Han er efterhånden blevet et kendt navn- også udenfor museumsverdenen. Draget af eventyrlyst og interesse for andre folkeslag, tog han særligt i 1990'erne, på ekspeditioner til fjerne egne af det østlige Rusland, ofte i selskab med tvillingebroren Eske. Her udførte han feltarbejde blandt Sibiriens oprindelige folk, og dokumenterede bl.a. deres kultur og ritualer. Der var mange farefulde og dramatiske øjeblikke på ekspeditionerne, og Rane oplever både at blive jaget af mafiaen og være ved at dø af sult, men der er også mange smukke øjeblikke i ødemarken og i mødet med de lokale. Historien er fortalt af journalist og forfatter Tommy Weisz, og bygger på samtaler med Rane, hans dagbøger, og andre skriftlige kilder. Mange fotografier.
Weisz er fremragende til formidle Ranes mange oplevelser og refleksioner i ødemarken. Det er underholdende og spændende at følge Rane, og de mange flotte og stemningsfyldte fotografier, gør at historierne føles både nærværende og levende.
Nogle af oplevelserne og fotografierne er tidligere bragt i På flugt i SibirienPelsjæger i ødemarken og Pelsjæger i ødemarkenNogle af oplevelserne og fotografierne er tidligere bragt i På flugt i Sibirien og .