Bea er træt af sin vattede far, hans irriterende kæreste og sine sure venner. Hun vil besøge sin mor i Tyskland, som hun sjældent ser. Men turen går ikke som forventet, og hvem kan Bea så regne med? For ca. 10-14-årige.
Everlyn Bea Billing er 12 år og bor sammen med sin far og hans skiftende kærester. Hendes mor forlod dem da Bea var 3 år og selv om hun og Bea har kontakt, ser de ikke meget til hinanden. Bea opfatter sin mor som en cool kunstner, der lever det vilde liv i Berlin. Det virker ekstra tillokkende, når Beas egen hverdag er præget af en lidt utjekket far, hans virkelig irriterende nye kæreste - og hendes 17-årige lillebror der pludselig flytter ind. Beas bedste venner Immanuel og Lykke er ret forskellige. Med Immanuel kan Bea lege fantasihunde og med Lykke ser hun farlige fængselsserier, men de har også deres egne ting at slås med. Da Bea endelig skal besøge sin mor i påskeferien, har hun meget høje forventninger, men Beas mor er ikke god til at være mor og turen går ikke som forventet.
Bea er en meget typisk 12-årig, midt mellem barn og teenager og det er både morsomt og rørende at lære hende at kende. Historien er både hverdagsagtig, dramatisk og fortalt med varme og humor. En rigtig god bog til alle med besværlige forældre og små-sure venner.
Humoren og stemningen er lidt som i Comedy queenVil. Have. Kat!, hvor hovedpersonen dog har mistet sin mor på en meget mere alvorlig måde. En anden titel med besværlige forældre er fx Vil. Have. Kat!Humoren og stemningen er lidt som i Comedy queen, hvor hovedpersonen dog har mistet sin mor på en meget mere alvorlig måde. En anden titel med besværlige forældre er fx .