I 1986 skabte de to herrer sammen Indian Summer, om livet i Pensylvania omkr. 1620. Denne gang drejer det sig om englændernes erobringer i Sydamerika omkring 1806. Historien fortælles iflashback af den oldgamle Tom Browne, der i sin pure ungdom var med som trommeslager, forelskede sig vildt i den kønne Molly Malone, irsk skøge, og som uforvarende blev en brik i det mægtige spil,hvor de stormægtige uden betænkning bruger alle kneb for at vinde hæder og ære. En flot fortalt historie, hvor Manaras gennemarbejdede tegninger yder teksten fuld retfærdighed, en historie omlidenskab, liderlighed, undertrykkelse, venskab og forræderi, fortalt i brede, rolige billeder, hvor de douce farver og de enkelte skiftende billedflader underbygger handlingen, der er befolket medet broget galleri af mennesker, fra den naive Tom, den billedskønne Molly, ærkeforbryderen Clagg, den pukkelryggede Matthew, negeren Cipriano og de sleske officerer. En troværdig og vedkommendehistorie, hvor de totegneseriemestre sammen har skabt en kvalitetstegneserie for voksne læsere.