Den belgiske forfatter debuterede i 1937 med denne lille, stramt komponerede roman om en kvindes betingelsesløse kærlighed. Elisa og Gilles er en ungt par med små børn, der lever et tilsyneladende lykkeligt og fredeligt liv, indtil Gilles ganske pludseligt forelsker sig voldsomt i Elisas unge, letsindige søster. Bogen beskriver Elisas kamp for at beholde sin mand. Hun underkaster sig fuldstændig hans luner og bliver hans fortrolige i forholdet til Victorine. Hun vil holde ud, indtil han er helbredt for besættelsen. Men da det endelig sker, er hun fuldstændig tom indvendig - hendes kærlighed er væk og dermed hele hendes livsindhold, hun må tage sit liv. Romanen, der er begrænset til en meget snæver verden, bærer nok præg af at være skrevet i 1936, men kan alligevel sagtens læses stadigvæk, da temaet er eviggyldigt. Den nu afdøde forfatter beskriver Elisas tanker fremragende. Hun blev da også meget rost ved udgivelsen i 1937, bl.a. af Simone de Beauvoir. Forfatterskabet er i disse år ved at bliver oversat verden over. En letforståelig bog om passion uden meget ydre handling, men med masser af indre dramatik.