Kort, sprogligt kompleks og intens bog om den ganske umulige flugt fra livet. For læsere af moderne litteratur og interesse for det autofiktive.
Romanens hovedperson med egenavnet "Jeg" har givet sig selv ét sidste år at leve i. Han har fået nok af livet, han er tilfreds, og han glæder sig til at dø. Vi følger ham det sidste år, der bliver intenst og fyldt med alle de menneskelige følelser, vi kan komme i tanke om; Jeg forelsker sig, blive bange, lykkelig, glæder sig og bliver bange. Romanen er ikke autofiktiv, men har tydelige paralleller til forfatterens eget liv.
En kompleks og intens lille roman, der udfordrer sin læser sprogligt ikke mindst ved at døbe hovedpersonen "Jeg". Man skal holde tungen lige i munden, mens man bliver ført igennem en mands indre liv. Stemningen er ofte mørk, næsten kafkask og kaldes i anmeldelser prosalyrisk eksistentialistisk. Placerer sig et sted mellem autofiktion og noget andet - en spændende roman, der udkommer i slipstrømmen på mange autobiografiske værker og ikke mindst debatten om autofiktion som genre. Romanen har skabt en del debat ved udgivelsen.
Selvmordet behandles også i ArNed til hundenede. Stilistisk kan forfatteren sammenlignes med Helle Helle - især Ned til hundene og de kan fremhævesSelvmordet behandles også i Ar. Stilistisk kan forfatteren sammenlignes med Helle Helle - især og de kan fremhævesSelvmort behandles også i Ar. Stilistisk kan forfatteren sammenlignes med Helle Helle - især Ned til hunne og kan fremhæves.