Bøger / faglitteratur / erindringer

Elskerinde i Allahs verden


Beskrivelse


En dansk konvertit (f. 1976) fortæller om sit ti år lange ægteskab med en kurdisk flygtning, hvor hun manipuleres ind i en ekstrem radikal kvindegruppe og ender med at bære slør, og om at være politiets kronvidne i Ghazala-sagen, hvor hendes elsker dømmes for æresdrab på sin søster.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Beth Høst

2006

Samme BT-journalist, Arne Schmidt Møller, som skrev Ghazala - et æresdrab i Danmark (2006) har hjulpet et af de vigtigste vidner i sagen med at skrive sin beretning. Det er en historie om en dansk pige, der forelsker sig i et par brune øjne og gifter sig som 18-årig med en irakisk mand. Hun flytter med ham ind i en lejlighed i Vollsmose og bliver snart en del af miljøet og især det muslimske kvindemiljø. Hun konverterer til islam og bliver if. sine egne beskrivelser mere fundamentalistisk troende end en indfødt med arabisk baggrund. Efter 3 år med tørklæde og lange skørter vender bøtten for Pia, hun oplever pludselig, at hun har ladet livet gå forbi sig og søger at frigøre sig igen og få en uddannelse. Schmidt Møller har if. forfatterens indledning stillet de rette spørgsmål samt tilrettet sproget. Det har muligvis gjort, at historien er letlæselig og overskueligt fortalt. Der er udkommet en del lignende historier, men det vil givet fascinere mange læsere at få et indblik i både personlige baggrundshistorier og i hverdagen hos en flygtningefamilie. Den sidste del af bogen handler om Ghazala-sagen oplevet fra Pias side og om hendes nye tilværelse som enlig mor men med gode naboer af anden etnisk baggrund. Det miljø, som hun er tryggest i. Bogen vil kunne få samme læsere som fx serien: Virkelighedens verden.


Jyllands-posten

d. 14. nov. 2006

af

af

Lone Nørgaard

d. 14. nov. 2006