Siden udlændingeloven trådte i kraft i 1983 har ca. 60.000 haft deres gang i Sandholmlejren - Danmarks vigtigste og mest omtalte asylcenter. Hvorfor er de her? Er det rigtige flygtninge? Hvad er det for ting og forhold, man i årevis har fortiet i flygtningedabatten? Bogen rummer kun et hjørne af Sandholmlejren, men man er på mange måder klogere efter endt læsning. Forstår bedre, at f.eks. Citra-sagen ikke var helt så enkel. At der arbejdes på mange planer, også udenfor lejren. Det er medarbejdere, nuværende eller tidligere, som i årevis har haft deres arbejde i lejren, som fortæller samt asylansøgere. Om en lejr med 750 personer fra 65 forskellige nationaliteter. Om kummunikationsproblemer, vold, tyverier, racisme og bekvemmelighedsflygtninge. Om en sammenhæng mellem asylpolitikken og det stigende fremmedhad. Og meget, meget mere. Også det positive. Det er en ganske fremragende bog, der appellerer til debat og stillingtagen. Velegnet til folkeskolens ældste klasser. Det er de unge der, der skal tage stilling til Danmarks fremtidige åbenhed/lukkethed.