Den europæiske lyriker, der par excellence knytter det nittende og det tyvende århundrede sammen er Arthur Rimbaud, der i 1875 som 21-årig opgav poesien for at blive handelsmand i Østafrika.Indtil dette tidspunkt havde han nået at skrive fire bøger, som siden da har haft sin naturlige plads blandt verdenslitteraturens bedste værker. Og denne udgivelse med en nyoversættelse af Rimbauds(for størstedelen) prosa-lyriske tirade er absolut velkommen. Bogen er et langt udbrud, som på tærskelen til en ny tid, som vi kender mere til, prøver at besværge det store tab af uskyld, somallerede over midten af århundredet havde sat sine spor i Baudelaires poesi. Et værk i prosa med enkelte rigtige digte undervejs, med oversættelsen i Uffe Harders kyndige hænder og forsynet medflotte (omend knap tekstrelevante) farveplancher af Robert Jacobsens seneste grafiske værker. En køn bog og til prisen et fund, der må friste videnom ikke mindst, da Rimbauds ungdommelige visdomleder udtryksmæssigt ogtematisk direkte op til senere koryfæer som Jim Morrison og Michael Strunge.