Essaysamling, der hylder fodboldspillet og forholder sig kritisk til FIFA og VM i Qatar. Bogen kan læses af alle med interesse for fodbold - især international fodbold.
Journalist og fodboldkommentator Olivier Guez har i denne bog samlet en række essays om sin store passion, fodbold. Bogen åbnes med en artikel om forfatterens egne karrieredrømme inden for fodbold, der dog "blot" blev til en dyb kærlighed til fodboldspillet. Guez kaster et kritisk blik på FIFA som organisation, VM og det omdiskuterede værtsskab i Qatar. Der er en gennemgang af de store fodboldnationer som fx Brasilien, Frankrig og Tyskland. Turen går også til fodboldens moderland, England, mens der er en beskrivelse af den udvikling, der skete, da fodboldspillet ramte Argentina. Bogen rundes af med portrætter af Maradona og Lionel Messi.
En fin og poetisk hyldest til verdens mest populære sport, fodbold. Forfatteren har en særlig evne til at beskrive små detaljer, frispark og følelser, så de går ind under huden på læseren. Samtidig har han en bred viden om fodbold, både internationalt og nationalt, og med sin franske baggrund har han et særligt blik på fransk fodbold.
Om FIFA og korruption findes FIFA-bandenMessi, mens Messi portrætteres i MessiOm FIFA og korruption findes FIFA-banden, mens portrætteres i .