Efter de nylige genudgivelser af Verden ifølge Garp og Hotel New Hampshire hermed endnu et par af Irvings store romaner fra 1980'erne. Æblemostreglementet er en af Irvings absolut bedste og mest populære romaner, der forener en medrivende historie om flere skæbner på et børnehjem med gode dramatiske elementer og fin psykologisk indlevelse i en effektfuld konstruktion, senere smukt og kongenialt filmatiseret. En bøn for Owen Meany fra 1989 er derimod mere speciel, subtil, mange steder underholdende creative-writing, men også overordnet set lidt pointeløst konstrueret. Den er meget lang og er genlæst nu med sit udgangspunkt i de to hovedpersoner, fortælleren John Whe1elwright og den lille groteske og gudssønagtige figur Owen og deres relationer omkring trosbegrebet, stadig for de mest seriøse Irvingfans. Begge bøger fremstår som de to forrige i genoptryk af originaludgaverne i lidt gnidret tryk i billigbogsudstyr med appellerende, stærkt kulørte lidt naivistiske forsider i samme grafiske linie.