En perle af en bog. Smuk og rørende og oversat til mange sprog. Den kvikke femårige dreng Zezé vokser op i en fattig og uforstående familie i Brasilien. Hans evner og hans livlige fantasi bliver dog ikke værdsat, og alles frustrationer går ud over ham. Han får så mange tæsk, mange flere end hans uskyldige skarnsstreger kan berettige til. Zezé hjælper alle og gør hvad han kan for at klare sig. I hans fantasi bliver baghaven til en zoologisk have, han har et lille appelsintræ han kan snakke med, han er ven med filmlærredets helte. Heldigvis er der nogle få voksne, der forstår at værdsætte ham, især den gamle Portuga, og det er en tragedie da han dør. Det er ikke en socialrealistisk bog, men en både sjov og sørgelig bog, der handler om fantasi og menneskers glæde ved, og behov for, det gode. Sentimental, ja, men den er også så ægte, og jeg har både grint og grædt. Jeg kan godt forstå, at det har været forlæggerens gamle drøm at få denne bog fra 1969 oversat. Forsiden er stilfærdig i dæmpede farver. Bogens stemning minder mig om filmen Mine aftener i Paradis, og historien går på samme vis direkte til hjertet. Bogen er for alle og kan også bruges til oplæsning fra ca 8 år.