En dyrlæge siger farvel

Vi er nu nået til sidste bind af James Herriots erindringer. Tiden er maj 1947 og i første kapitel fødes James' og Helens andet barn, Rosemary. James besøger som sædvanligt Yorkshire bønderne,der ofte modtager de nye medikamenter med stor skepsis. Mange kæledyr kommer i konsultationen og et par gode historier om hunde og katte indflettes i handlingen. James' lille datter bliver hansledsager på de mange ture, efter at sønnen Jimmie er begyndt i skolen, og beskrivelsen af barnets sang og hendes hjælp "i marken" er forbilledlig. Dyrlægen møder mange mennesketyper fra den nærigebonde til barberen, der klipper for et krus øl. Et meget rørende kapitel omhandler den invalide minearbejder og hans syge hund. Bonden Jack, der altid giver sine syge dyr en chance og belønnesherfor. Også i denne bog kommer Herriot ud at rejse, han skal følge en flok Jersey-kvæg til Istanbul, dette foregår i en ældgammel, udrangeret Globemaster. Selve turen må beskrives som bådehasarderet og eventyrlig.Herriots beskrivelser af mennesker og dyr er som sædvanlig medrivende, og bogen afsluttes med nogle tanker om, at den tid, hvor børnene vokser op, er den bedste. Fremtidenimødeses dog med optimisme og glæden over at arbejdet kan udføres bedre. Det er sørgmodigt at tage afsked med dyrlægen.

Læs hele vurderingen