Bøger / skønlitteratur til børn / roman

En farlig fugl


Beskrivelse


Krimi. Lasse og Bo ser på rovfugle i parken, men Bo gider ikke længere og går sin vej. Så ser Lasse en mystisk mand med en pistol, der er på vej hen mod Bo. Lasse vil hjælpe Bo - mon han når det?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. aug. 2012

af

af

Vibeke Axelsen

d. 14. aug. 2012

Bogen henvender sig til og kan læses af børn i indskolingsklasserne, 6-9 år. Den er udgivet i en ny serie Solo serien fra forlaget Elysion.

Forfatteren er kendt af målgruppen fra flere forskellige letlæsningsbøger. Denne er en lille krimi. De to kammerater Lasse og Bo er på fugletur i parken. Lasse er interesseret i rovfugle og viser Bo en musvågerede. Bo er ikke interesseret og går videre. Mens Lasse observerer fuglene, hører og ser han en mand, der flygter fra politiet. Han har både en pistol og en pose i hånden. Manden er på vej hen mod Bo. Lasse udtænker en snedig plan, så manden ikke vil kunne nå hen til Bo og muligvis fange ham. Han tirrer musvågerne, der har unger i reden. Hannen går til angreb, og Lasse når at dukke/gemme sig, så fuglen angriber manden i stedet. Den episode, hvor Lasse får Bo forklaret, hvorfor fuglen reagerede, som den gjorde, vækker Bos nysgerrighed for fugle og deres adfærd. Teksten er sat i små, overskuelige tekstblokke. Illustrationerne er enkle og understøtter meget udmærket indholdet.

Der er efterhånden udkommet en del krimier, som er let læste, bl.a. serien Let-krimi og Orla-bøgerne, som samme forfatter har skrevet.

Denne letlæste lille, ikke specielt uhyggelige krimi er en sammenhængende fortælling med en god pointe. Den egner sig til målgruppen både i form - bl.a. spændingskurve - og indhold.