Rystende og tragisk billedfortælling om tegnerens depressive far, der endte med at begå selvmord. Det er en afsøgning, en hyldest og en selvterapeutisk rejse ind i fortiden. Til læsere af grafiske fortællinger.
Steffen Kvernelands far begik selvmord, da Steffen var 18 år i 1981. Han led af depressioner og havde et blandingsmisbrug. Steffen dykker ned i hukommelsen via gamle fotos, tegninger og breve for at forstå faderens handlinger. Han husker følelsen af skyld og skam og må se sorgens selvbevidsthed og selviscenesættelse i øjnene. Samtidigt viser minderne sig ikke altid at holde stik. Bogen er en slags metafortælling fortalt i akvareller, tushtegninger og fotomontager, om selve processen med at arbejde med det tilblivende værk.
Det er en rørende og inderligt ærlig biografisk fortælling Kverneland fortæller, om sorg, faderrolle, selvmord, sygdom og opvækst. Sjældent er den grafiske fortælleform blevet brugt så gennemført og i så fuldstændig samspænd med sit emne. Der er elementer af tegneserieformen, men det er mere en billedfortælling, der består af tableauer af fastfrosne erindringer, formidlet i forskellige grafiske former. Det er stor biografisk litteratur, der bør få mange læsere. Læsekredse samt sorg- og studiegrupper vil kunne bruge bogen.
IvaluOrangeMunch og Orange er andre grafiske fortællinger, der handler om selvmord, men til yngre læsere. Kverneland har tidligere beskæftiget sig med depression i MunchIvalu og er andre grafiske fortællinger, der handler om selvmord, men til yngre læsere. Kverneland har tidligere beskæftiget sig med depression i MunchIvalu og Orange er andre grafiske fortællinger, der handler om selvmord, men til yngre læsere. Kverneland har tidligere beskæftiget sig med depression i .