Dürrfeld, hvis sidste roman, Den virkelige virkelighed (97/42) fik Det Danske Kriminalakademis pris, er igen ude med en spændingsroman, som jeg kun tøvende tør give en udtalelse. Plottet er nemlig, at en litteraturkritiker myrdes - sandsynligvis af en såret forfatter. Det er nu ikke af frygt, at jeg synes En giftig historie er god, den holder nemt uden slet skjulte trusler. Den giftige kritiker forgiftes under den årlige reception på det gamle, ærværdige forlag. Nogen har kommet cyankalium i kritikernes Campari. Næsten alle tilstedeværende er på et eller andet tidspunkt blevet gennemheglet af den myrdede, og kriminalkommissær Mogens Jakobsen kommer på en litterær tour de force, hvor mange intriger afsløres, på sin vej mod opklaringen. I klassisk krimi-ånd samles alle de implicerede til en frokost, hvor afsløringen af morderen finder sted. Bogen er veloplagt skrevet og er en god parodi på en selvsmagende litterær verden. Både intrigen og opklaringen er måske en smule fortænkt, men det er vel i orden for en roman, der er en moderne pastiche på den klassiske engelske krimi.