Bøger / skønlitteratur til børn / gys

En grusom spådom


Beskrivelse


Da Thomas og Miriam besøger et omrejsende tivoli, forudsiger en skræmmende spåkone uhyggelige ting om Thomas skæbne. Nogle af tingene begynder at gå i opfyldelse -.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Tove Delica

2008

Det er en gyser indenfor genrens normer, og den vil appellere til børn fra 10 år, der i forvejen holder af et godt gys. Den uhyggelige forside skal nok tiltrække målgruppen, både drenge og piger.

I den norske serie Marv og ben udkommer samtidig gyselige 3 bind. Foreliggende bog er en gyser, og giver sig ikke ud for at være andet. Vi får en uhyggelig underholdende historie og ikke ret meget andet. Thomas og Miriam besøger en kold efterårsaften et omrejsende tivoli, og opsøger her en grim gammel spåkone. Hun forudsiger, at der vil ske grufulde ting for Thomas, og at det blandt andet vil ende med, at han bliver levende begravet. Børnene begynder at tro på kællingens ord, da flere og flere ting går i opfyldelse. Da det til slut er ved at gå helt galt, finder Miriam sammen med Thomas' forældre en slags forklaring i fortiden, og kan så lige nå at redde ham. Bogen overholder genrens normer : en gyselig historie, uforklarlige hændelser, uhyggelige begivenheder i fortiden og en slutning, der får historien til at hænge sammen, men er i øvrigt meget sparsom med forklaringer og beskrivelser både om personer og miljø. Sproget er effektivt, nøjsomt og nemt.

Der findes et utal af gyserbøger, der på samme måde underholder kortfattet og effektivt. Man kan fx tænke på serien Gåsehud.

Vi får en underholdende trivi med et effektivt gys. Forsiden har uhygge og appel. Jeg synes dog, at historien er tyndbenet og næsten for skrabet og kunne godt unde læserne lidt mere "kød" på historien. Men til et hurtigt fix kan bogen godt bruges.