Bogen En hjemby fortæller om, hvad fattigdom gør ved mennesker i et velfærdssamfund. Sprog og stil er en bevidsthedsstrøm med spring i tid og sted, så denne bog er for læsere, som er interesserede i samfund, psykologi og litteratur.
Selvbiografisk roman om en generation af socialt udsatte børn og unge i Malmø. Fortællerens barndom er en nomadetilværelse i fattigdom med en psykisk syg mor. Hans beretning er dybt personlig men samtidig en kritik af det samfund, som lader børn gå for lud og koldt vand med sult og omsorgssvigt, der gør dem til nemme ofre for seksuelt misbrug. Romanen er en indkredsning af den voksnes eksistens og identitet, som er præget af dårligt selvværd, ensomhed og misbrug på grund af svigtet i barndommen. Sprog og stil er en strøm af fragmenter og erindringsglimt med spring i tid, pendlen mellem det indre og ydre og med en del bibel-referencer, der kan sætte ord på livets kaos. Bogen er pletvis noget højstemt i tonen, men den gør dybt indtryk. Kristian Lundberg (f. 1966) har bl.a. skrevet krimier og erindringsromanen Yarden, 2014.
Under-Sverige har andre fine nye stemmer, fx Ola Nilsson, Åsa Linderborg og - den bedste - Alakoski Svinestierne, 2007. En hjemby supplerer fint, fordi den går ud over den traditionelle socialrealisme, og den er bedre end Yarden, fordi den er mere fokuseret.
Fortælling om barndom som socialt udsat i Malmø og om, hvad barndommens fattigdom gør ved den voksne personlighed. Rystende læsning, som gør indtryk.