Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

En is i nabogalaksen


Beskrivelse


Emma og Rufus møder en stjerneklar aften efter fodboldtræning en række underlige væsner fx en klat fra nabogalaksen, to Langører og De Tre Vise Robotter. De vil alle have is og så hjem igen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. apr. 2016

af

af

Ole Laursen

d. 11. apr. 2016

Emma og Rufus møder en stjerneklar aften nogle sære skabninger fra det ydre rum. Stemningsfuld og fantasifuld historie til oplæsning for 3-6-årige.

Emma tænker over en historie, hun vil skrive. Om aftenen får hun besøg af en underlig klat fra nabogalaksen som sidder i en trillebør. Hendes ven Rufus har også fået besøg - af to langører fra det ydre rum. De forlanger alle is og at komme hjem igen. Det må de to børn hjælpe dem og en række andre mærkelige skabninger med. Da Emma endelig er hjemme igen, er hun ikke i tvivl om hvad hendes historie, skal handle om! Bogen er det andet samarbejde mellem Gustavsson og Sandén efter En stakkels lille haj. Drengen med hajen i indkøbstasken som optrådte i dén historie er også med i den nye bog.

Bogens illustrationer er udtryksfulde og med en underspillet humor. Nattens stemning i et meget mærkeligt univers er meget flot udført. Historiens sære hændelser spiller flot sammen med billedsiden. Bogen har måske en pointe om at slippe fantasien løs. Der er tale om fantasifuld og dygtigt udført underholdning. Skønne narrestreger fra Sandén og Gustavsson. Den flotte forside med en kæmpeis, børn og rumvæsner på en baggrund af nattehimmel skal nok tiltrække børnene.

Nicolai Houms Når alle sover er et andet eksempel på en fantasifuld historie med masser af flot nattestemning.