En legionærs bekendelser

Til fans af soldatererindringer.

Optændt af had mod alt og alle efter en elendig opvækst meldte Kent Hansen (KH) sig til Fremmedlegionen. Tilværelsen bød her stort set kun på vold fra overordnede, ydmygelse og jernhård disciplin. Narko og alkohol gik hånd i hånd med stupid voldelig mandehørm, hvor humoren gik på latrinære "morsomheder" og lemlæstelse af svagere ligestillede. KH kom igennem og klarede sig fint blandt de toneangivende i det afstumpede miljø, hvor man gjorde nar af dræbte fæller, inden blodet var koldt, og kammeratskab, empati og hjælpsomhed var ukendte begreber. Efter over et år fik KH efter et dilettantisk flugtforsøg held til at desertere og lever i dag i Herning. Bogen, som er skrevet med ekstern hjælp, er blandt de mest deprimerende og modbydelige, jeg har læst. Primært pga. af miljøet, men også fordi KH hverken under eller efter på læseren virker reelt reflekteret eller empatisk berørt mht. hvad der foregik omkring ham, men stort set hylede som de ulve, han var iblandt. Forside med KH i martialsk positur. Ill. med privatfotos og noget ubehjælpsomt formulerede breve.

Ligner fx Sloane: Soldat i Fremmedlegionen.

En jævn ganske spændende men noget endimensional militær erindringsbog uden fornyelse af genren, der traditionelt har en stor fanskare. Begivenhederne er primært beskrevet i KHs eget frøperspektiv og byder ikke på dybere refleksion eller distancering i forhold til de brutale afstumpede forhold og relationer, som fylder de fleste af bogens sider.

Læs hele vurderingen