Bøger / faglitteratur / rejseførere

En lille bog om Irland


Beskrivelse


Beskrivelser af ca. 750 steder i form af byer, slotte, kirker, oldtidsminder, naturområder og andre seværdigheder i Irland og Nordirland.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Birgit Sloth

2007

Personlig guidebog målrettet danske turister i Irland som et supplement til de professionelle rejsebøger.

Forfatteren fortæller om sine erfaringer og indtryk fra mange rejser rundt i Irland. Bogen er praktisk orienteret med oplysninger om seværdigheder, adgangsforhold, overnatningsmuligheder m.m. og omfatter både de store turistattraktioner og de mere ukendte. Den er opdelt i tre afsnit: Irland, Nordirland og "Blandede bolsjer", hvor det sidste afsnit dækker generelle praktiske oplysninger, men som også har en gennemgang af afmærkede ruter, og forslag til hvad man skal vælge at se, hvis man er der i kort tid, en uge eller fjorten dage. Overalt er der henvisninger til netadresser og anden litteratur. Hvert afsnit er alfabetisk opstillet, og underafsnit er igen opstillet alfabetisk. Det virker noget forvirrende i starten, da der kun er lille forskel på overskrifternes størrelse, men det fungerer, når man har vænnet sig til det. Til gengæld mangler der kort. Der er indsat nogle fotosider med 4-5 små fotografier pr. side. Kvaliteten er i orden, og de giver et indtryk af seværdigheder og natur.

De professionelle rejsebøger på dansk er Politikens visuelle guide - Irland og Turen går til Irland, som forfatteren foretrækker. Irland - på godt og ondt er også en personlig rejsebog, men helt anderledes ved at formidle indtryk fra mennesker og samfundet.

En nyttig guidebog, både til rejseforberedelsen og som opslagsbog under opholdet i Irland.


Bibliotekernes vurdering

d. 17. maj 2018

af

af

Søren Møller

d. 17. maj 2018

En rejseguide for turister i Irland med beskrivelse af ca. 1500 byer, slotte, kirker, oldtidsminder, naturområder og andre seværdigheder.

I indledningen er der en kort oversigt over Irlands historie og i afslutningen er der et kapitel med generelle informationer om overnatningsmuligheder, sprogskoler, transport, valuta, mad m.m. Bogen gennemgår Republikkens Irlands 26 grevskaber og Nordirlands 6 grevskaber med beskrivelse af de mange seværdigheder. Forfatteren har rejst flere gange i landet og tilføjer ofte sine personlige erfaringer, meninger og anbefalinger af stedernes attraktionsværdi. Illustreret med små farvefotos. Der er ingen landkort.

Indimellem er nogle af formuleringerne lidt kryptiske. Landkort kan savnes til at lette overblikket, og billederne bringes i grupper lidt væk fra stedernes omtale. Men bogen stofmængde kan gøre den til en rig kilde for rejsende i landet.

1. udgaven udkom i 2007. Dengang hed den også en "lille bog". Det gør den stadig, selv om den nu er mere end fordoblet til 354 sider. Mange tekster går igen fra 1. udgave, men der er udvidelser, tilføjet GPS koordinater og flere links. 1.udgave var alfabetisk disponeret. Nu er den inddelt efter områderne, og der er tilføjet et register. Turen går til IrlandPolitikens visuelle guide - Irland er den nyeste danske guide. Den er lidt mere overskuelig med sine landkort og billeddisponering. Det gælder også, den stadig anvendelige Politikens visuelle guide - Irland. Bøgerne kan supplere hinanden1. udgaven udkom i 2007. Dengang hed den også en "lille bog". Det gør den stadig, selv om den nu er mere end fordoblet til 354 sider. Mange tekster går igen fra 1. udgave, men der er udvidelser, tilføjet GPS koordinater og flere links. 1.udgave var alfabetisk disponeret. Nu er den inddelt efter områderne, og der er tilføjet et register. Turen går til Irland er den nyeste danske guide. Den er lidt mere overskuelig med sine landkort og billeddisponering. Det gælder også, den stadig anvendelige . Bøgerne kan supplere hinanden.