Bøger / skønlitteratur til børn / humor

En mærkelig mand


Beskrivelse


Billedbog. I byen boede ganske almindelige, lysegrønne mennesker. De gik baglæns og sagde farvel, når de kom, og goddag, når de gik. En dag kom en mærkelig, lyserød mand til byen.

Anmeldelser (7)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. jan. 1998

af

af

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 20. jan. 1998

Billedbogen om anderledeshedens relativitet, der gør det mærkelige til det almindelige i de mærkeliges verden, vandt Indenrigsministeriets konkurrence om en børnebog mod racisme. Den viser på en både humørfyldt og underfundig måde, hvordan tingene fungerer bedst og fornøjeligst, når vi forstår hinandens udtryk og sprog på trods af de mærkelige forskelle i udseende og adfærd. Bogen er ikke bare til oplæsning og uddybende samtale fra længe inden skolestarten, men kan også selvlæses fra omkr. 3.klasse. Den er helt traditionelt disponeret med illustrationerne fra kant til kant på alle h-sider med den ret lange tekst i et lunt og underspillet sprog i en verssat blok midt på v-siden. Billederne er farveglade malerier i en næsten overdreven naivistisk stil med yderst forenklet figurtegning og farvelægning. De viser ikke bare hvad teksten fortæller, men skaber også i al deres enkelhed nuancerede og genkendelige følelsesudtryk. I en by hvor de lysegrønne mennesker går baglæns og siger farvel, når de mødes, ankomme en lyserød mand, der går forlæns og siger goddag. Han er da mærkelig! Men da han hjemme igen i sin egen by møder en af de grønne, forstår han nu dennes ønsker og kan hjælpe ham til rette.


Bibliotekernes vurdering

d. 20. jan. 1998

af

af

Vibeke Munch Kofoed

d. 20. jan. 1998

Mats Letén er med denne billedbog kåret som vinder i en konkurrence i forb. med Det europæiske år mod racisme. Med få, men effektive psykologiske greb og humoren som middel fortæller han en historie om at være anderledes, fremmed og udenfor fælleskabet. En lille rund, lyserød mand kommer til en by, hvor alle almindelige mennesker er lysegrønne, går baglæns og siger farvel, når de kommer og goddag, når de går. Ved pølsevognen, indbegrebet af det mest danske, hedder det ølse og ikke pølse. Trods ihærdige forsøg på at integrere sig, må han give op og rejse hjem til byen, hvor alle ligner ham selv. Da han her møder en fremmed, lysegrøn og ensom mand, tager han straks kontakt og byder på ølser hos den lokale pølsemand. Historien er fortalt i et enkelt, levende sprog, som på underfundig vis får alt det mærkelige og paradoksale til at fremstå, som almindeligt og normalt. Billederne i Leténs særprægede, meget enkle og udtryksfulde stil udbygger flot bogens tema og skiftende stemninger bl.a. via en helt speciel farveskala, der rummer grelle, neonagtige farver og kraftige blå og røde farver. Ved at vende problemstillingen på hovedet bliver budskabet tydeligt for små som store, men vigtigst er at bogen fænger som historie og som billedbog fra 3/4 år og opefter.


Berlingske tidende

d. 22. jan. 1998

af

af

Kari Sønsthagen

d. 22. jan. 1998


Jyllands-posten

d. 14. feb. 1998

af

af

Marianne Gade

d. 14. feb. 1998


Weekendavisen

d. 27. mar. 1998

af

af

Pernille Stensgaard

d. 27. mar. 1998


Aktuelt

d. 3. feb. 1998

af

af

Steffen Larsen

d. 3. feb. 1998


Information

d. 20. mar. 1998

af

af

Henning Mørch Sørensen

d. 20. mar. 1998