Til alle interesserede i dansk kunst og kunsthistorie.
Kunstnerkolonien i Nymindegab er ikke nær så kendt som de tilsvarende, der på samme tid i Skagen og på Fyn samlede en række kunstnere. En række af deres billeder udstilles nu på Nymindegab Museum, som er en del af Varde Museum, på den jyske vestkyst. Her er John V. Jensen museumsinspektør, og han præsenterer i denne bog malerne og deres malerier. I 2011 udkom bogen første gang, og med denne anden udgave er der to yderligere kunstnere beskrevet, nemlig Emily Pritchard og Valdemar Irminger. Desværre har heller ikke andenudgaven et register over anførte navne og steder.
Bogen udkom første gang i 2011 og med denne anden udgave er der to yderligere kunstnere beskrevet, nemlig Emily Pritchard og Valdemar Irminger. Desværre har heller ikke andenudgaven et register over anførte navne og steder. Andenudgaven er udvidet med 25 sider, hvilket har givet plads til en større indrykning af teksten, der dermed er nemmere at overskue og læse. Mange af illustrationerne har også fået mere plads i den nye udgave og ydes dermed større retfærdighed, ligesom der er kommet nyt billedmateriale med. I den nye udgave må især gengivelserne af malerierne fremhæves, for de står langt lysere og klarere end i førsteudgaven, hvor de var lige mørke nok.
Andenudgavens mange fortrin gør, at den med fordel kan erstatte førsteudgaven fra 2011.