Bøger / skønlitteratur til børn / roman

En morders dagbog

Del 26 af Koldt blod

Beskrivelse


Krimi. Der er forfatterbesøg på skolen. Han har skrevet "En morders dagbog" om den perfekte forbrydelse, som ikke bliver opklaret. Tobias besøger senere hen forfatteren, som vil vise ham de steder, hvor bogens handling finder sted. Det går ikke helt som forventet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. sep. 2014

af

af

Karsten Boll

d. 26. sep. 2014

De der elsker at læse serier, og tilmed få et lille gys, har her muligheden som fritidslån eller læsetræning fra 9-11 år. Serien formidler sig selv med titlen Koldt blod.

Nr. 26 i serien er kommet. Tobias' og Olivers lærer har arrangeret forfatterbesøg på skolen af Jens Jørgensen! Også Simones klasse er med. Der stilles flere skarpe spørgsmål til bogen "En morders dagbog", hvor morderen ikke bliver afsløret. Tobias inviteres hen til forfatteren og er tæt på at blive offer for den perfekte forbrydelse, idet Jens Jørgensen har til hensigt at slå Tobias ihjel. Det forpurrer Simone og Oliver. Et godt plot og et godt sprog (lix 16) giver en god historie.

Denne titel ligger på linje med de øvrige i serien og er et godt bud på et gys i række af gyserromaner som fx Svingens Manden med de seks fingre (14/29).

Et godt gys for mellemtrinnet (9-11 år) til læsetræning og/eller fritidslæsning. Oplagt anskaffelse som de øvrige bind i serien.