Dramadokumentar om en mors oplevelser med 2 problemteenagere, der løber hjemmefra. Den er ikke så sensationel eller oprørende som mange andre titler fra serien, og læsere med erfaring fra forældre-unge konflikter, gadebørn, misbrugsmiljø m.v. vil føle en vis genkendelse.
Debra bliver skilt og alene med 4 døtre. De 2 ældste på 14 og 17 protesterer i det stille, men Debra ser først problemerne i øjnene, da pigerne stikker af - og så alligevel ikke helt. Hun eftersøger dem, men er samtidig lettet når de ikke bliver fundet. Debra afskyr pigernes punk-attitude og smider deres ting ud, mens de er på strejftog. Hendes ambivalens er det mest påfaldende i beretningen, hvis pointe er ønsket om at hjælpe sit barn. I efterordet lover hun at beskrive forløbet og følelserne ærligt, og man får indtryk af gensidig frustration og vrede. Den ganske velformulerede fortælling virker lidt udvendig på mig, man kommer ikke ind under huden på nogen af parterne, men problemer og reaktioner vil kunne genkendes af en del læsere.
Pigernes liv som stofmisbrugende gadebørn leder tanken hen på Christiane F. Morens synsvinkel findes også i den førhen meget læste Også et liv af Lis Bernth.
Bog i serien Virkelighedens verden om en fraskilt mors ambivalens, da hendes 2 ældste døtre på 14 og 17 stikker af hjemmefra til det hårde liv som gadebørn. Forløbet skildres med nogen distance, så beretningen er mere interessant end gribende, men problematikken og følelserne vil kunne genkendes af en del læsere.