Bøger / faglitteratur

En ny tids fødsel : den spirituelle udvikling accelererer, religiøse og videnskabelige dogmer erstattes af nye og mere kreative tankemønstre - hvor står vi?


Beskrivelse


Tredje bind i en trilogi hvor forfatteren på baggrund af en lang række nyreligiøse kilder og beretninger om bl.a. reinkarnation og parapsykologi redegør for en ny verdensanskuelse, der er i opposition til kirken og den etablerede videnskab.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. mar. 2000

af

af

Martin Hjelmborg

d. 17. mar. 2000

Hvad rummer det enkelte menneske? I trilogiens sidste bind koncentrerer forfatteren sig om hvad de forkætrede, åndsvidenskabelige tænkere har af teorier om emnet, både danske og udenlandske fx navne som Martinus og Asger Lorentsen samt en række af andre new age-tænkere, som for manges vedkommende er oversat til dansk. Det er en pointe, at de mentale kræfter er afgørende og at vi kan påvirke den fysiske omverden helt konkret gennem meditation og bønner. Alt, ligefra kvarker til og med hele Universet er i virkeligheden liv og ånd i bogstaveligste forstand, som vi virker i et samspil med. Heraf følger, at mennesket har en enestående betydning og derfor et ansvar, som rækker ud over dette liv, helt konkret. Vi er en del af Gud, er en væsentlig pointe. Dette sidste bind er i layout og sprog lig de foregående, men er mere religiøs/filosofisk, end de de første to, der i højere grad koncentrerede sig om konkrete vidnesbyrd om uforklarlige ting. Samlet er der tale om et væsentligt værk, hvor den udenforstående kan få et indblik i den verden, der ligger uden for den officielt anerkendte virkelighed, der har en kedelig tendens til at reducere mennesker til brikker uden ansvar for eget liv. Litt.liste (da. eng.), navneregister, stikordsditto.