Bøger / skønlitteratur til børn / roman

En ordentlig rygsæk


Beskrivelse


Edvin skal starte i skolen. Desværre har hans forældre glemt at købe en rygsæk. Edvin må bruge fars kæmpestore rygsæk. Det er fedt, men hvor meget kan en lille dreng bære?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. juni 2006

af

af

Britta Liboriussen

d. 30. juni 2006

I serien Vores klasse er tidligere udkommet Spøgelset på skolen. I denne nye bog er det Edvin, der er hovedperson. Hans glemsomme forældre har ikke fået købt en rygsæk, da første skoledag oprinder. Heldigvis har far fået en flot, stor rygsæk på arbejdet. Den bliver Edvins, og stolt er han, da den kan rumme meget mere end kammeraternes. Desværre så meget, at Edvin til sidst ikke kan slæbe den hjem. Han opbevarer klassens stensamling, og desuden har han lånt femten biblioteksbøger. Nu reagerer mor, og Edvin får en ny, flot rygsæk, der passer i størrelsen. Det er en rigtig sød lille historie. Bogen er illustreret med varme, humoristiske tegninger i farver. Illustrationerne passer fint til den hyggelige lille fortælling om, hvordan det er for en lille dreng at starte i skolen med en meget stor rygsæk. En sød lille historie til oplæsning for børn, der skal begynde i skolen. Børn fra ca. 8 år kan selv læse teksten, der bliver fint støttet af illustrationerne. Bogen er skrevet med ret store bogstaver og er forholdsvis let at læse. En hyggelig, sjov og letlæselig bog om det populære emne: at starte i skolen.