For tredje gang i løbet af det seneste år får vi lov til at opleve Ibáñez' surrealistiske univers. Denne gang bliver alle den lille bys betydningsfulde personer ramt af pludselig og overvældende fedme. Med Ibáñez som tegner bliver der ikke sparet på virkemidlerne, når de uheldiges situation beskrives. Gulve buer, elevatorer falder ned, og agenterne fra O.N.K.E.L. bliver mast flade den ene gang efter den anden. Det er imidlertid ikke kun i tegningerne, Ibáñez flipper ud, men at beskrive galskaben i få ord er som sædvanligt umuligt. Handlingen er som altid hugget op i en række korte forløb, som alle får en mere eller mindre katastrofal udgang. Bagerst bringer forlaget en oversigt over seriens efterhånden noget indviklede sammenhæng, men for de egentlige læsere er det helt overflødigt. Alle kan begynde her, eller hvor de ellers møder serien første gang. De virkelige kendere skal vi finde rundt omkring i drengeværelserne, hvor Flip og Flops meritter vil blive analyseret ligeså klukkende som i sin tid Tykke Niels' i lektørens allertidligste ungdom.