Bøger / skønlitteratur til børn / roman

En rose til Klara


Beskrivelse


Klara skal passe Mie. Det gider hun ikke. Hun driller Mie med at spille død, og Mie bliver meget forskrækket og græder. Men er Klara mon død?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. juni 2006

af

af

Vibeke Axelsen

d. 6. juni 2006

Dette er den niende bog om Klara udgivet i serien Mikro Dingo. Serien er for de børn, der er nybegyndere men godt kan klare en "rigtig" bog. Bogen har det samme layout som de foregående; store bogstavtyper, luft på siderne og illustration på hver eneste side. I denne bog er Karrebæks velkendte illustrationer placeret nederst på siderne, og de fleste breder sig som én sammenhængende over begge sider. Illustrationerne lægger sig fint til teksten. Teksten er præget af dialog, og i sætningerne er der fortrinsvis ligefrem ordstilling. Bagsidens indhold afslører vældig godt bogens stemning. Det er en god bog om en realistisk hverdagsbegivenhed, som de fleste børn kan genkende. Hvem har ikke prøvet at drille sine små søskende til vanviddets rand? Klara skal passe sin - synes hun - irriterende lillesøster Mie, hvilket hun absolut ikke gider. Da Klara er, som hun plejer; drillesyg og nu også synligt irriteret, spiller hun - til Mies store forfærdelse - død. Mie græder og bliver fortvivlet. Hun lægger et tæppe over Klara og henter en rose til hende i haven, og fortæller hende, at hun er en sød storesøster. Da mor kommer afsløres Klaras fupnummer, og Klara får rosen som tak for at have passet Mie. Forhåbentlig har hun en lidt flov smag i munden! Fra 7 år.