Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

En skat


Beskrivelse


Billedbog om Frø, der inviterer Lille Bjørn på skattejagt. Det er lige ved at gå galt, men gode venner kommer til hjælp.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. feb. 2003

af

af

Bente Nielsen

d. 21. feb. 2003

Frø og hans venner er kendte fra mange gode billedbøger, som alle primært handler om vigtige menneskelige relationer. I denne bog er det et ganske almindeligt søskendeforhold, der fortælles om. Som altid rammer forfatteren præcist, men kærligt og nænsomt. Frø er fuld af selvtillid og inviterer Lille Bjørn på skattejagt. Lille Bjørn er bekymret for, hvordan det skal gå, og det ender da også galt. Heldigvis kommer gode, trofaste venner til hjælp, så skattejagten alligevel slutter med en positiv oplevelse. På sin enkle og børnevenlige facon gennemspiller bogen de mange følelser, der rører sig i både Frø og Lille Bjørn gennem hele forløbet. Dette afspejler sig i både tekst og billeder. Som i de forrige bøger er teksten stram og enkel, og billederne er overskuelige, men meget levende og uddybende. Dyrene er lette at genkende, og farverne er bløde og harmoniske. Det er en positiv og vedkommende lille bog, som kan læses højt for børn i 3-4-års alderen.



Informationer og udgaver