En skuespillers arbejde med sig selv, der heldigvis nu foreligger i genoptryk, hører organisk sammen med andendelen Skuespillerens ydre teknik, senest udg. 1991. I disse to værker fremlægger skuespilleren, instruktøren og teaterteoretikeren Stanislavskij (1863-1938) sit berømte Stanislavskij-system i halvt fiktiv form, idet vi følger et hold unge skuespilleres uddannelse med personlige kommentarer, skuffelser m.v.. Systemet viser vejen til en motiveret spillestil uden klicheer i en iscenesættelse af uovertruffen realisme, hvor kunstnerens underbevidsthed aktiveres som skabende kraft via en fuldt bevidst såkaldt "sjælelig teknik". Der er ikke kun tale om en teaterhistorisk klassiker: skuespillere uddanner sig stadig i Stanislavskij-systemet, som kan anvendes af både professionelle og amatører. Stanislavskij udviklede sine ideer navnlig som leder af Moskva Kunstnerteater, MXAT, hvis program han bl.a. formulerede således: "Vi protesterede mod en tidligere spillemåde, imod rutinespillet, imod forestillingernes og dekorationernes traditionalisme, imod stjernesystemet, der virker ødelæggende på ensemblet (...)".