Film / nonfiktion / vokalkormandskordrengekor

En stemme for livet


Beskrivelse


Dokumentarfilm om kordirigenten Mads Bille og hans store arbejde med Herning Kirkes Drengekor. Vi følger Mads Bille og koret gennem et par år og ser bl.a., hvordan han tager ud på folkeskoler for at finde de bedste drengestemmer. Også det hårde arbejde med at skaffe sponsorer til koret skildres, ligesom arbejdet med de enkelte kormedlemmer, hvoraf flere af drengene har personlige problemer at tumle med.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. mar. 2010

af

af

Ricki Elsgaard

d. 10. mar. 2010

En dokumentarfilm der primært vil have interesse for folk, der kan lide klassisk musik og korsang.

Dokumentarfilm om kordirigenten Mads Bille og hans store arbejde med et drengekor fra Herning Kirke. Vi følger Mads Bille og koret gennem et par år, og ser bl.a. hvordan han tager ud på folkeskolerne og til tonerne af "I østen stiger solen op" finder de bedste drengestemmer. Også det hårde arbejde med at skaffe sponsorer til koret skildres, ligesom det mindst lige så hårde og vigtige arbejde med de enkelte kormedlemmer, hvoraf flere af drengene har personlige problemer at tumle med, bl.a. aspergers syndrom og en opvækst præget af alkoholiserede forældre. Disse historier fortælles også grundigere i det meget fyldige ekstramateriale, der også byder på rigtig meget korsang.

Kan minde lidt om tv-programmet på DR1 med titlen "Stemmer fra opgangen" hvor man i seks udsendelser fulgte, hvordan dirigenten Frans Rasmussen samlede et kor af helt "almindelige" mennesker, der kun havde det tilfælles at de boede i Urbanplanen på Amager.

Det er en flot og vedkommende dokumentarfilm, der kommer godt rundt om sit stof. Mange, der ser filmen, vil givetvis finde den interessant og blive draget ind i historien om ildsjælen Mads Bille og hans drengekor. Det er dog en film, der kræver aktiv formidling, hvis den skal nå ud til en større skare af lånere, men de vil så heller ikke blive skuffede af denne spændende og veludførte dokumentarfilm.


Kristeligt dagblad

d. 11. sep. 2009

af

af

Carina Fogsaard Jacobsen

d. 11. sep. 2009


Politiken

d. 4. sep. 2009

af

af

Sophie Engberg Sonne

d. 4. sep. 2009


Jyllands-posten

d. 24. mar. 2010

af

af

John Christiansen

d. 24. mar. 2010

"Anne Holst Mulvads dokumentarfim er en film både om musikken og om unge mennesker. Den er realistisk og spændende frem til den store koncert i Berlins Domkirke, hvor koret møder tidligere medlemmer, som nu er navne i operaens verden".